Krigeren uden Våben

Krigeren uden våben
En koncert for Morten Nielsen (1922-1944)


Morten Nielsen, digteren og modstandsmanden, der blev et ikon i den danske litteratur.
Hans digte om kærlighed, skæbne og døden vidner om en svær og angstfuld besættelsestid.
Han skrev med lynets hast, som om han vidste, at hans tid på jorden var knap så lang som andres.


Han skriver ”angst og frygtløshed kan leve side om side i samme sind”.
Det var de smertelige omkostninger som denne ungdomsgeneration måtte leve med under krigstiden. Det er ikke angsten for døden, men angsten for at måtte opgive livet, inden man har skænket det nok.


En ny krig i Europa, som vi lige nu har, og som allerede har taget mange uskyldige gidsler med sig, ser ikke ud til at stoppe umiddelbart. Elendighed og magtløshed, som den efterlader, er heller ikke til at overse. Krigen viser ingen nåde, den tager alt med sig. Undtaget ordet.


Den sidste der overgiver sig, er ordet. Råbet om freden, angsten for døden og håbet for en bedre verden kan blive godt skjult bag ved sammenbidte tænder. Man venter med ordet, ens eneste rigtig våben i krigen. Bliver det sagt, bliver det hørt? Vi drager parallellen fra vores tid til besættelsestiden under anden verdens krig og bringer Morten Nielsen første digtsamling ”Krigeren uden våben” til nutidens udtryk til farverne af en krig, ikke så langt herfra. Vi griber fat i ordet, som den eneste chance for at vinde.


Denne koncert er hyldest til Morten Nielsen og den litteraturarv han efterlod.

Komponisten Hans-Henrik Nordstrøm har skrevet et værk "Digt R" for vores kammerensemble. Radmila Rajic har skrevet musik til digte af Morten Nielsen, som er produceret af Morten Landau og udgivet på EP’en "Er frosten forbi" som kan høres på f.eks. Spotify under Rajic/Landau.


I sin tid i København bliver Morten Nielsen gode venner med Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Paul La Cour og Piet Hein. Derfor har vi også valgt at medtage et digt af Tove Ditlevsen, som er sat til musik af Michael Bojesen, som derudover har komponeret to værker til kammerensemble over Morten Nielsens digte ”Redegørelse” og ”Ind i en stjerne”. 


Medvirkende:

Karen-Lise Mynster/Jonathan Lumholt Stalschmidt - digtoplæsning

Radmila Rajic - sang

Charlotte Thaning - klaver

Carl-Oscar Østerlind - cello
Maria Steinaa - fløjte

Morten Landau - elektronisk musik


Forestillingen er støttet af:


Dansk Solistforbund






Dansk Komponistforening