Garcia-Lorca

Teaterkoncert for F. García-Lorca


En teaterkoncert der hylder digterens liv.


Et liv, stærkt præget af angst, sorg, kærlighed og lidenskab, i en kamp for friheden hos individet. Lorca blev på tragisk vis myrdet ved indledningen af den spanske borgerkrig.


Kærligheden er skør
og gør ondt!
Alligevel nyder mit blottede hjerte
tanken om pilen der kommer!
’Verbenafesten’, F. G. Lorca


Koncerten veksler mellem sange og sonnetter, understøttet i sekvenser af visuel poesi. Folkesange af Obradors og de Falla, sorgens sange af Granados og Lorcas udvalgte folkesange. Sonetter om den mørke kærlighed, blev skrevet i digterens sidste leveår og tilegnet en ung studerende som Lorca var forelsket i. Disse sonetter dukkede først op i Spanien i slutningen af halvfjerserne, 40 år efter Lorca’s død. Sonetterne er oversat til dansk af Gerd Schottländer og udgivet i Danmark første gang i 2000. 


Medvirkende:

Radmila Rajic, sang

Mikkel Andersen, guitar

Igor Radosavljevic, videodesign/stemme

Yaw Darko, lysdesign