Hertug Blåskægs Borg

Hertug Blåskægs Borg


Folkeeventyret om Hertug Blåskæg, som den franske forfatter Charles Perrault har nedskrevet, indeholder materiale, der har dannet forlæg for opera, teater, film (Silence of the Lambs) og litteratur i metervis.

 

Bartóks ven, digteren Béla Balázs har skrevet en fantastisk libretto, som Béla Bartók formåede at sætte så præcist og stærkt musikalsk i scene, at man bliver fanget i det psykologiske drama fra start til slut.

 

Dette er en historie om det arketypiske forhold mellem den kvindelige nysgerrighed efter at forfølge rovdyret og prøve at forstår dets adfærdsmønster. Der er en pris, der skal betales, når denne naivitet bliver fanget i rovdyrets net. Det er et kønspsykologisk drama med mange skjulte elementer, som undervejs bliver afdækket, og som i deres yderste konsekvens kan føre til den fatale udvikling af en seriemorder.

 

Operaen blev komponeret i 1911, men blev først uropført i Budapest i 1918 efter flere omarbejdelser. Vores opsætning i Bartóks version for klaver og orgel er baseret på et computerstyret scenografiunivers, som skaber de syv forskellige rum. Operaen synges på ungarsk. Publikum kan via lysdesign og sceneunivers følge med i handlingen.


Medvirkende:
Radmila Rajic - sopran
Lars Fosser - bariton

Pianist: Galya Kolarova
Orgel: Henrik Metz

Musikalsk ledelse: Tamás Vetö
Lysdesign: William Villadsen

Forestillingen støttet af:

  • Statens Kunstråd
  • Augustinus Fonden
  • Bikuben Fonden
  • Dansk Kapelmesterforeningen