p
p

Copehagen Chamber Performance og
Teater Republique præsenterer: "Alma Mahler"

Fredag d. 31. januar og lørdag d. 1. februar 2020 kan man opleve repremieren på teaterkoncerten ALMA MAHLER med sopranen Radmila Rajic, scenekunstneren Katrin Weisser og pianisten Charlotte Thaning - om komponisten og kvinden Alma Mahler og hendes kontroversielle liv i 1900-tallets Wien, belyst gennem ord og toner. Et heftigt liv med ægteskaber og sidespring i et forum af personligheder som Gustav Mahler, Bauhaus arkitekten Walter Gropius og forfatteren Franz Werfel. Hvad musikken angik, var Gustav Mahler manden i hendes liv, og denne teaterkoncert genspejler det kunstneriske engagement, der knyttede dem sammen, men viser på samme tid Almas drøm om kunstnerisk selvstændighed. - En selvstændighed, der på trods af tidens spirende modernisme indenfor digtning, musik, billedkunst og arkitektur ikke var en selvfølge. Emancipation var noget, man talte om, men kun få gjorde noget ved det. Almas og Gustavs fælles skæbne afdækkes ad to musikalske spor, idet vi skal høre sange fra Gustav Mahlers ”Kindertotenlieder” og ”Lieder eines fahrenden Gesellen” men også en række af Alma Mahlers smukke sange og klaverstykker, der alle er med til at give os en bedre forståelse for en ung kvindes længsel efter den store kærlighed og på samme tid drømmen om frit at kunne udfolde sig som kunstner.

Mere om forestillingen   KØB BILLETTER  CCP på Facebook



     

  
p p
p
p
p
p